HAUT MEDOC Jean Baptiste Audy
HAUT MEDOC Jean Baptiste Audy
TILBUD 99,00 kr. v/6 flasker
Hold nu op for et flot glas Haut Medoc. Jean-Baptiste Audy (grundlagt 1881) i Libourne, med egne vinslotte i Pomerol, Lalande de Pomerol og Lussac Saint-Emilion, og desuden produktion af vine fra andre Bordeaux distrikter, som står for denne meget typiske Haut-Médoc.
Druerne (59% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 2% Cabernet Franc) hentes på flere parceller i distriktet, med Haut-Médocs klassiske undergrund af sand, graves-sten og muld. Gæringen af de forskellige druer foregår separat på temperaturregulerede ståltanke, og efter en malolaktisk gæring bliver vinene modnet i et år på en kombination af ståltanke og cementtanke. Først derefter fortager man sammemstikningen af vinene fra de tre druesorter.
2018 var en fremragende årgang i Haut-Médoc. Vinen har en flot granatrød farve og en rig, frugtig bouquet, hvor man også finder let krydrede toner. Smagen er umiddelbar med masser af charmerende toner såsom solbær, brombær og blommer samt en smule kirsebærsten, lakrids og sødlige krydderier. Det er en utroligt harmonisk vin, som sagtens kan nydes i sin ungdom.